Den gregorianske kalender

Den gregorianske kalender
Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året.
At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar, efter forslag af grækeren Sosigenes, i år 46 før Kristus den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelig med fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.
Årslængden på 365,25 dage gjorde dog at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 12-13 døgn, så i 1582 indførte Pave Gregor den 13. den gregorianske kalender. Samtidig med inførelsen af denne kalender blev datoen rettet med cirka 14 dage.
Det er bemærkelsesværdigt at den gregorianske kalender blev fastlagt medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne.
Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår, undtagen år der er delelig med 400, som er skudår. Dette giver en årslængde på i snit 365,32425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på cirka 3 dage på 10000 år. Så er man perfektionist, så burde år delelig med 4000 ikke være skudår.
Den gregorianske kalender blev desvære indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. I Danmark blev den gregorianske kalender indført i marts 1700. (Samtidig med at der skete et spring i datoen på 11 dage). Den russisk ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor de fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig Tre Konger.
Skal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato man foretog justeringen.
Se gregorianske kalender (algoritme), for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer.
Blev indført i Italien, Spanien, Portugal og Frankrig i 1582.

Danske encyklopædi.

Игры ⚽ Поможем написать реферат

Look at other dictionaries:

  • Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på …   Danske encyklopædi

  • Skudår — Grundlaget, for den kalender vi har i dag, er den julianske kalender, der blev indført i 45 før Kristus af Julius Cæsar. Ud fra den forudsætning at et solår er nøjagtigt 3651/4 døgn bestemtes, at man havde 3 år med 365 døgn og et fjerde, skudår… …   Danske encyklopædi

  • Nytår — Efterhånden som den gregorianske kalender, der kom i 1582. blev indført i de forskellige lande (med flere hundrede års mellemrum) er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent …   Danske encyklopædi

  • Anno Domini — er latin og betyder i det Herrens år. Det relaterer til årstallene som de er defineret i den gregorianske kalender …   Danske encyklopædi

  • Rumænien — indførte den gregorianske kalender i 1924 …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”